Ny bog om stenalderkost (paleo) fra Thomas Rode – YES!

Thomas Rode kender de fleste efterhånden som køkkenchef hos Kong Hans og tv-personlighed. Han er også en af dem, der forsøger at udbrede kendskabet til stenalderkost, også kaldet paleo-kost. Og nu er han klar med en bog fyldt med opskrifter på lækkert stenaldermad.

Man kan bestille bogen allerede nu, og jeg har også fundet en prisguide, der opdaterer med de bedste priser rundt om på nettet og ude i de fysiske butikker:

Se prisguide på stenalderkost bogen fra Thomas Rode: http://kitchenguide.dk/stenalderkost-bog-thomas-rodeFortsæt læsning “Ny bog om stenalderkost (paleo) fra Thomas Rode – YES!”

Jeg er kommet på Kino.dk

Kino.dk er – som de fleste nok ved – et filmsite. De laver også et blad, som blandt andet kan findes i biografer rundt omkring i landet. Da jeg er en flittig film-pige, var det egentlig bare et spørgsmål om tid, at jeg skulle oprette en bruger – eller måske en burger? 🙂

Lige nu kigger jeg lidt rundt derinde og prøver at komme med små anmeldelser og oplevelser med forskellige film, jeg har set.

Du kan finde min profil på Kino.dk her

Med gårsdagens uheldige oplevelse på Woman.dk, er det rart at være på et site, hvor man ikke blive skræmt væk.

Heldigvis så jeg i dag, at en af brugerne synes, at min kommentar på Woman.dk var i orden, hvilket er dejligt, da jeg ellers havde tænkt, at jeg aldrig skal skrive noget derinde igen.

Nå, men hermed har jeg også oprettet en ny kategori her på bloggen. Film. For ud over at elske bøger, er film også noget, jeg bruger en del tid på 🙂

Alt godt
Malene

Woman.dk anklager mig for reklame – Dårlig stemning!

Nu er jeg nødt til at komme af med lidt galde mht. Woman.dk

Lidt forhistorie, som ikke har så meget med Woman.dk at gøre (endnu)

Min niece på 18 år har lidt af dårlig hud i flere år, og hvis du har tv, kan du næsten ikke undgå at se reklamen for midlet Proactiv Solution på TV-Shop – et middel, som netop skulle hjælpe på dårlig hud. Så jeg begynder selvfølgelig at tjekke på nettet for at se, hvad folk har at sige om Proactiv.

Min niece fylder år snart, og da jeg stort set aldrig giver “normale gaver”, tænkte jeg, at måske kunne Proactiv være noget for hende, da hun ellers har prøvet en masse andre midler og husråd, som bare ikke har hjulpet; enten har de hjulpet lidt, men i en kort periode, eller også har de slet ikke virket.

Woman.dk tillader ikke gode råd – for det er reklame!

Efter at have brugt godt og vel en time ved min computer på at læse om Proactiv og folks erfaringer med selvsamme, fandt jeg en rigtig god artikel, skrevet af en, som har undersøgt sagen lidt dybere end de fleste. Artiklen finder du her:

http://infoblog.dk/proactiv-solution

Det er tydeligt, at forfatteren har gjort sig stor umage med selv at finde ud af, hvad “folkets” mening er om Proactiv, og dette ville jeg så dele på Woman.dk, da der netop er en debat om emnet derinde. Men hvad bliver jeg mødt med på Woman.dk? En sur bruger, som fortæller mig, at det er forbudt at reklamere på Woman.dk.

Jeg kan bare ikke se, at det er reklame. Jeg forsøger at hjælpe læserne på Woman.dk ved at henvise til en rigtig god artikel om et højaktuelt emne, men dels må jeg ikke “reklamere”, fordi indlægget blev startet i 2009, og ja – hvorfor det overhovedet er reklame, kan jeg ikke finde information om nogen steder – hverken fra den anklagende bruger eller i retningslinjer for Woman.dk.

mit spørgsmål er

Må man ikke henvise folk til information på nettet? Hvorfor bliver jeg mødt med så negativ energi på Woman.dk, når min intention blot er at hjælpe andre?

Jeg fatter nada af det her, og jeg har ikke særligt meget lyst til at skrive på Woman.dk igen, for jeg gider ikke at blive mødt af så negativ en stemning.

Det er selvfølgelig ikke Woman.dk’s skyld det her, men blot den enkelte bruger, som åbenbart ikke kan se min hensigt. Dog kunne det da være rart at se nogle retningslinjer for, hvad der overhovedet er reklame. For hvis man ikke må linke til noget, der er utroligt relevant – og endda skrevet af en, som har en 100 % neutral holdning om et produkt (faktisk overvejende negativ) – så er det sgu da noget lort.

Godt så. Så kom jeg af med lidt galde. Nu får vi at se, om mit indlæg på Woman.dk bliver slettet. Det skulle i hvert fald ikke undre mig, hvis det blev, og at den nævnte bruger allerede har “anmeldt” det til de højere magter.

Dette bliver forhåbentligt det sidste negative indlæg, jeg skriver her på bloggen. Men det er rart at have et sted, hvor man kan udtrykke sig.

Mere er der ikke at sige fra mig.

Alt godt
Malene

Det måtte jo ske før eller siden

Så har jeg taget skridtet! Jeg har sagt mit job op, og nu leder jeg efter et nyt.

Der har været en fin tid, men der må gerne ske noget nyt 🙂

Så lige nu går det meste af dagen med at kigge på, hvordan jeg får oprettet den bedste LinkedIn-profil og med at søge ledige stillinger.

Indtil videre hygger jeg mig bare med det. Og nå ja, jeg skal huske at tilmelde mig a-kassen. Jeg gider næsten ikke, da jeg har sparet lidt penge op, og kan bruge dem (det er lidt bøvlet med a-kasser, da man skal udfylde en masse ting, komme til møder og det mest irriterende: man skal hver uge bekræfte, at man er ledig.

Nå ja. Sådan er det…

Nu er jeg officielt “ledig på markedet” 😛

Butiksinventar – Jagten er sat ind!

Min moster Anna har endelig fået lov til at tage et lån, så hun kan starte sin tøjbutik. Den har hun drømt om længe, og nu er drømmen så endelig gået i opfyldelse.

Dagen i dag er gået med at kigge efter butiksinventar på nettet. Der findes en del gode sider, men jeg vil gerne have noget, der er rigtig billigt. Og det må så også betyde, at vi gerne kigger efter brugt butiksinventar. Den Blå Avis har en del forskellige ting, men vi synes ikke, vi har fundet noget butiksinventar, der er tilstrækkelig billigt.

Så søgningen går videre.

Jeg glæder mig til den dag, hvor butikken kommer helt op at køre. Lige nu er det bare hårdt arbejde med at finde butiksinventar, finde kasseapparater og alt muligt andet, jeg ikke engang gider at komme ind på.

Det har været en hård dag. Ingen tvivl.

Hvis du kender til nogle steder, hvor vi kan finde butiksinventar til nogle rimelige priser (meget gerne brugt), så ville jeg sætte pris på en kommentar 🙂

Skirejse uden ski

Jeg sidder her foran pejsen. Under tæppet med en god bog og varm te. En luksus jeg sjældent har mulighed for. Rendyrket hygge.

Jeg er på skirejse med familien – en skirejse, som vi fandt på Skirejser.dk – men efter en nylig knæoperation må jeg ikke dyrke nogen form for sport, der belaster mit knæ. Argh! 😦 Vi diskuterede meget, om det nu var en god ide at tage på skirejse, når jeg ikke kunne deltage aktivt udendørs sammen med de andre. Jeg insisterede og fik til sidst overtalt familien til, at de skulle på den planlagte skirejse. Jeg skulle nok finde på noget at lave. Læse bøger – som jeg jo elsker – strikke og bare slappe af og hygge mig i den lille hyggelige bjælkehytte.

Og det er jo ikke fordi skirejser udelukkende handler om at stå på ski. Der er meget mere i det. Bare det at være væk hjemmefra, at være sammen i nye omgivelser giver mig en masse glæde og energi. Aftenerne bruger vi på at spise god mad, spille forskellig bræt- eller kortspil og bare nyde hinandens selskab. Teenagerne tager til afterski-fester hen på aftenen. Min niece er begyndt at tale om, at hun gerne vil tage på skirejse med sine gymnasievenner. Yes, yes.

Lige nu er de alle ude for at boltre sig i sneen. Sneboldkamp, skiløb og snowboard. Jeg nyder, at der er lidt fred og ro. At jeg for en gangs skyld kan forkæle mig selv – uden den dårlige samvittighed over vasketøj og opvask. Jeg elsker at være på skirejse – uden ski …

Velkommen her!

Så fik jeg startet en blog. Og spændt, det er jeg. For det er første gang, jeg begiver mig ud på et online eventyr som dette. Jeg rejser meget hvert år, men denne rejse er en helt andet, og jeg håber, at jeg kan få skrevet nogle interessante indlæg, som andre vil give sig tid til at læse fra tid til anden.

Jeg regner med, at jeg kommer til at skrive om lidt af hvert – og frit fra hjertet. Jeg elsker at rejse, jeg sætter stor pris på en god bog, som helst skal læses i sengen i stearinlysskær, og så er jeg meget interesseret i online medier – især sociale medier.

Så ja.

Meget mere er der vist ikke herfra 🙂

Hilsener fra en ny blogger
Malene Rosenholm